Kolesterol og sygdom

Hjertekarsygdomme er fortsat førende dødsårsag i Danmark, men for mange kan risikoen for at udvikle hjertekarsygdom reduceres betragteligt med livsstilsændringer.
Vi kender til mange faktorer, som kan føre til hjertekarsygdom, såsom rygning, usund kost og mangel på motion. Forhøjet kolesterol i blodet udgør en stor risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. Forhøjet kolesterol fører til ophobning af kolesterol i kroppens blodårer og fører eksempelvis til forsnævrede kranspulsårer i hjertet, forsnævrede blodårer i hjernen og i benene. For bedre at forstå sin egen risiko for at udvikle disse sygdomme er det vigtigt at kende sit kolesteroltal.

Du skal være opmærksom på, at selvom der på denne side er angivet nogle anbefalede mål for kolesteroltal, er der tale om retningslinjer, og de erstatter ikke din egen læges råd og behandling.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et fedtstof, som findes naturligt hos alle mennesker. Ikke alt kolesterol er dårligt. Faktisk er kolesterol vigtigt for flere af kroppens funktioner, såsom nervefunktion, dannelse af hormoner og produktion af galdesyrerne, som hjælper med at omsætte fedt. For meget kolesterol i blodbanen kan dog være skadeligt for helbredet, da der kan dannes aflejringer i karvæggene, som kan føre til forsnævring af bl.a. kranspulsårerne.

Kroppen kan for det meste selv opretholde et sundt niveau af kolesterol, men ved for høj indtagelse af især mættet fedt eller ved en arvelig genetisk fejl kan balancen rykkes mod et forhøjet niveau af kolesterol i blodet.

... og hvor kommer det fra?

Der findes to kilder til kolesterol. Den første kilde er det kolesterol, som kommer fra føden og optages i tarmen. Den anden kilde er det kolesterol, som dannes i leveren.

Kolesterol fra begge kilder kan øge mængden af kolesterol i blodet. En del af dette kolesterol bruges til forskellige vigtige kropsfunktioner. Det overskydende kolesterol vil enten blive udskilt med afføringen eller blive genoptaget fra tarmen til blodbanen.

Typer af kolesterol

Vores kolesteroltal påvirkes af flere forskellige
komponenter. De vigtigste er HDL, LDL og triglycerid.

HDL

HDL er en forkortelse for "high density lipoprotein". Kolesterol bindes til HDL-partikler, som transporterer kolesterol fra blodkarrene til leveren. HDL medvirker derved til at fjerne kolesterol fra blodkarrene og har derfor en gavnlig effekt, fordi det reducerer mængden af kolesterol i blodet. HDL-kolesterol omtales derfor som det "gode" kolesterol.

Et højt indhold af HDL-kolesterol i blodet kan nedsætte risikoen for åreforkalkning, som f.eks. forsnævring af kranspulsårerne, mens et lavt indhold af HDL-kolesterol kan forøge risikoen. Regelmæssig motion kan hjælpe til at bevare et højt HDL niveau.

LDL

LDL er en forkortelse for "low density lipoprotein". Præcis som med HDL kan kolesterol også transporteres i LDL-partikler.

LDL-kolesterol betragtes som det "dårlige" kolesterol, fordi det bidrager til fedtaflejringer i blodårerne. Dette indsnævrer blodårerne og gør det dermed sværere for blodet at flyde frit, hvilket igen øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Forhøjet LDL kolesterol kan være et resultat af for meget mættet fedt i kosten, mangel på motion, sukkersyge eller en genetisk prædisposition.

Triglycerid

Triglycerid er en anden slags fedt, der transporteres rundt i blodet ligesom lipoproteiner. Deres primære rolle er at fungere som energireserver i kroppen. Højt triglyceridniveau kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, så det er vigtigt at forsøge at bevare et lavt triglyceridniveau.

Fedtstoffer, herunder kolesterol og triglycerider, er vigtige byggesten for vores celler, da de indgår ved dannelsen af en del hormoner og er vigtige for kroppens energiomsætning.

Åreforkalkning

Åreforkalkning (aterosklerose) opstår ved, at det inderste lag i årens karvæg fortykkes på grund af aflejringer.

Aflejringerne kan forårsage, at der ikke kommer nok blod igennem åren til det organ eller de muskler, som den berørte åre forsyner. Dette kan medføre iltmangel i organerne, muskler eller andre områder.